Den menu du skal høre om i dag, er den lækreste menu, den nemmeste menu, den billigste menu og ovenikøbet en menu der kan klares næsten uden indkøb. Der skal skrælles tusind kartofler, javist, og gulerødder også, javist, men hvis arbejdet kan klares på terrassen i det allerskønneste solskinsvejr, er det jo bare en sand fornøjelses-tjans. Retten er endt ud som en af familiens favorit-livretter, og der er også basis for at den kunne blive det i din tænker jeg? I dag skal du høre om: Sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerod: Du DRØMMER ikke om hvor mange kartofler der skal skrælles til en familie på 4, når vi spiser denne ret! Vi snakker 3 kilo og så toppede vi også endda også med 1½ kilo gulerødder! Der var rester til dagen derpå, dog. Tip: Hjemvendte skolebørn ELSKER at sætte sådan en frokostbøtte i mikrobølgeovnen, når de kommer trætte hjem fra skole, så lav gerne rigeligt. Her kommer opskriften på Kartoffelfad med pølser, paprika og gulerod: Du skal bruge (til 3-4 personer i 2 dage): 3 kilo skrællede kartofler i tern (gerne flere, hvis I er flere) 1½ kilo gulerødder i skiver. (gerne flere, hvis I er flere) 1 pakke pølser i skiver (eller to, hvis du vil lave en luksusversion) 1 dl. olie (ja kalorielet er den ikke) 3-4 spsk. paprika Salt. Tilbehør: Ketchup, gerne karryketchup. Det var det, nemt ikke? Jeg gætter på at du har alle ingredienserne i dit køkken og måske også en pakke pølser i fryseren? (det havde jeg. FEDT! Jeg GIDER ikke bruge tid på at købe ind når solen skinner, terrassen kalder højt og insisterende, gør din også det?! Sådan laver du sprødt kartoffelfad med pølser, paprika og gulerod: tænd ovnen på 200 grader varmluft. skræl kartofler og gulerødder og snit i små stykker skær pølserne i skiver hæld pølser og kartofler i dit bedste og største aluminiumsfad (som også steger sprødt i bunden). Du får brug for et ekstra fad, det bliver en STOR portion. Dejligt. tilsæt olie. vend paprika og salt i. Steg kartoffelfadet ca. 1 time i ovnen v. 200 grader varmluft og omrør 2-3 gange undervejs. Kartoffelfadet serveres rygende varmt med ketchup/karryketchup eller andet yndlingsdyppelse til. Hvis du er heldig skinner solen stadigvæk på din terrasse når I skal spise. Man skal være hurtig nu, ikke noget med at trække måltiderne til sent, pludselig er solen væk og temperaturen styrtdukker. Vi […]
↧